Folketinget godkendte torsdag den 19. november 2026 forsvars- og sikkerhedsaftalen mellem Danmark, Grønland og USA med 109 stemmer for og ingen imod. Afstemningen fandt sted efter anden behandling uden debat, og 109 af Folketingets 179 medlemmer var til stede ved afstemningen.
FAKTA
- Afstemningen: Torsdag den 19. november 2026 godkendte Folketinget aftalen med 109 stemmer for og ingen imod, uden debat, efter anden behandling. 109 af Folketingets 179 medlemmer var til stede.
- Aftalen: En sikkerheds- og forsvarsaftale mellem Danmark, Grønland og USA, underskrevet i New York den 22. september 2026.
- Nye forsvarsområder: Aftalen åbner for to nye amerikanske forsvarsområder ved Narsarsuaq i syd og Mestersvig i øst samt modernisering og udvidelse af Pituffik Space Base i nordvest.
- Grundlag: Aftalen supplerer og moderniserer forsvarsaftalen fra 1951 om USA’s militære tilstedeværelse i Grønland.
- Grønland: Grønlands parlament, Inatsisartut, godkendte aftalen i begyndelsen af november med 16 stemmer for, ingen imod og 7, der undlod at stemme.
- Ikrafttrædelse: Aftalen træder i kraft, når Danmark og Grønland med diplomatisk note meddeler Washington, at de nationale procedurer er afsluttet. Der kræves ingen afstemning i det amerikanske Senat, da aftalen formelt ikke er en traktat.
- Suverænitet: Danmarks suverænitet over Grønland opretholdes formelt, og det grønlandske folks ret til selvbestemmelse anerkendes i aftalen.
Enstemmig godkendelse uden debat
Godkendelsen i Folketinget var enstemmig. Ingen medlemmer stemte imod aftalen, og der var ingen debat forud for afstemningen ved anden behandling. Det er bemærkelsesværdigt, fordi forsvars- og sikkerhedspolitik om Grønland normalt er et emne, der vækker stor politisk interesse.
At 109 af Folketingets 179 medlemmer var til stede ved afstemningen, og at alle tilstedeværende stemte for, viser en bred politisk opbakning til aftalen. Godkendelsen markerer afslutningen på den danske parlamentariske behandling, efter at Grønlands parlament allerede havde godkendt aftalen tidligere i november.
Hvad aftalen indeholder
Aftalen supplerer og moderniserer forsvarsaftalen fra 1951, som har reguleret USA’s militære tilstedeværelse i Grønland i 75 år. Den nye aftale tilpasser rammerne til nutidens sikkerhedssituation i Arktis, hvor stormagternes interesse for regionen er vokset markant.
Nye forsvarsområder i syd og øst
Aftalen åbner for to nye amerikanske forsvarsområder i Grønland: ved Narsarsuaq i syd og ved Mestersvig i øst. Det betyder, at USA får mulighed for militær tilstedeværelse på flere steder i Grønland end hidtil, og at den amerikanske tilstedeværelse dermed spredes geografisk.
Pituffik moderniseres og udvides
Derudover giver aftalen mulighed for modernisering og udvidelse af Pituffik Space Base i det nordvestlige Grønland. Basen, der tidligere hed Thule Air Base, er en central del af USA’s overvågning og varsling i Arktis og har været i amerikansk brug siden 1951-aftalen.
Golden Dome og strategiske sektorer
Aftalen kan åbne for elementer af USA’s missilforsvarssystem “Golden Dome” i Grønland. Samtidig udelukker aftalen aktører uden for EU og NATO fra kontrol i strategiske sektorer i Grønland. Det er et punkt, der handler om at sikre, at lande uden for den vestlige alliance ikke får indflydelse på infrastruktur og ressourcer af strategisk betydning på øen.

Folketinget godkendte torsdag den 19. november 2026 forsvarsaftalen om Grønland med 109 stemmer for og ingen imod.
Grønlands godkendelse og ikrafttrædelse
Før Folketingets godkendelse havde Grønlands parlament, Inatsisartut, godkendt aftalen i begyndelsen af november. Her var resultatet 16 stemmer for, ingen imod og 7 medlemmer, der undlod at stemme. Den grønlandske godkendelse var en forudsætning for, at aftalen kunne behandles færdigt i Danmark.
Aftalen er formelt ikke en traktat, og derfor kræves der ingen afstemning i det amerikanske Senat. Aftalen træder i kraft, når Danmark og Grønland med diplomatisk note meddeler Washington, at de nationale procedurer er afsluttet. Dermed er det nu op til de danske og grønlandske myndigheder at sende den formelle meddelelse til USA.
I aftalen opretholdes Danmarks suverænitet over Grønland formelt, og det grønlandske folks ret til selvbestemmelse anerkendes. Det har været et vigtigt punkt for Grønland, at aftalen ikke ændrer ved den grønlandske selvbestemmelsesret eller ved Grønlands status i rigsfællesskabet.
Baggrund: Måneder med spændinger
Godkendelsen kommer efter måneder med spændinger om Grønlands fremtid. Præsident Trump har gentagne gange presset på for en mulig amerikansk overtagelse af den mineralrige ø, hvilket har skabt uro i både Danmark og Grønland og sat spørgsmålet om øens fremtid højt på den politiske dagsorden.
I den sammenhæng ses forsvarsaftalen som et forsøg på at styrke samarbejdet mellem Danmark, Grønland og USA inden for rammerne af det eksisterende rigsfællesskab. USA’s udenrigsminister Marco Rubio hilste aftalen velkommen torsdag den 19. november, samme dag som Folketingets godkendelse.
Aftalen falder desuden sammen med en bredere udvikling, hvor Arktis får stadig større strategisk betydning. Smeltende is åbner nye sejlruter, og stormagternes interesse for regionens ressourcer og militære positioner er vokset. Grønlands geografiske placering mellem Nordamerika og Europa gør øen central for overvågning og forsvar i Nordatlanten.
Konklusion
Med 109 stemmer for og ingen imod har Folketinget nu godkendt forsvarsaftalen mellem Danmark, Grønland og USA. Aftalen moderniserer samarbejdet fra 1951, åbner for nye amerikanske forsvarsområder ved Narsarsuaq og Mestersvig samt en udvidelse af Pituffik Space Base og udelukker aktører uden for EU og NATO fra kontrol i strategiske sektorer. Samtidig opretholdes Danmarks suverænitet, og det grønlandske folks ret til selvbestemmelse anerkendes. Når Danmark og Grønland har meddelt Washington, at procedurerne er afsluttet, træder aftalen i kraft. Læs også artiklen her: Folketinget godkender Grønland-forsvarsaftale med USA med 109 stemmer mod ingen.



























