Russiske droneangreb har de seneste dage ramt Kyiv med usædvanlig intensitet og skabt voksende frygt blandt hovedstadens borgere. Den vigtige Pivdennyj-bro over Dnipro er blevet ramt gentagne gange, og et angreb på en beboelsesejendom i Darnytskyj-distriktet kostede én person livet og sårede to. Med vinteren forude overvejer flere kyivanere nu at forlade byen.
FAKTA
- Hvad: Russiske drone- og missilangreb mod Kyiv den 1.-2. oktober 2026.
- Pivdennyj-broen: Ramt af mindst to droner den 1. oktober og igen natten til den 2. oktober; broen er lukket for al trafik.
- Ofre: Én dræbt og to sårede ved angreb på en beboelsesejendom i Darnytskyj-distriktet, oplyser Kyivs anklagemyndighed.
- Skole ramt: En skolebygning i Kyiv blev ramt den 1. oktober; børn og personale var i beskyttelsesrum, og ingen kom til skade.
- Omfang: Ukraine oplyser, at Rusland affyrede 108 angrebsdroner natten til den 2. oktober; 88 blev skudt ned eller neutraliseret.
Pivdennyj-broen ramt gentagne gange
Torsdag den 1. oktober slog to russiske droner ned ved Pivdennyj-broens bærende konstruktion over Dnipro-floden, mens biler og et metrotog krydsede broen. Efter en første inspektion, der ikke fandt kritiske skader, blev trafikken kortvarigt genoptaget, men nye angreb senere samme dag og natten til fredag tvang myndighederne til at lukke broen helt for både bil- og metrotrafik.
Kyivs borgmester Vitali Klitjko oplyste, at angrebene har beskadiget broens rækværk, vejbelægning og den beskyttende betonkonstruktion omkring metrolinjen. Lukningen har skabt omfattende trafikkaos i hovedstaden, hvor busser er omlagt, og bilister har siddet fast i kilometerlange køer. Ifølge internationale medier er det første gang siden invasionens begyndelse, at Rusland målrettet har angrebet en af Kyivs store flodovergange.
Nye russiske droneangreb presser luftforsvaret
Det ukrainske luftvåben melder, at Rusland i stigende grad anvender hurtigere jetdrevne droner, som er vanskeligere at opdage og nedskyde. Præsident Volodymyr Zelenskyj oplyste, at næsten halvdelen af de mere end 100 droner, der blev affyret natten til den 2. oktober, var af den jetdrevne type. 88 af de 108 droner blev ifølge de ukrainske myndigheder skudt ned eller elektronisk neutraliseret, men flere slap igennem.
Zelenskyj har gentagne gange appelleret til de vestlige allierede om at genopfylde Ukraines lagre af Patriot-interceptorer – det eneste våben i det ukrainske arsenal, der kan nedskyde ballistiske missiler. Læs også den samme historie på Watan News’ danske hovedside.
Angreb på civil infrastruktur
Udover broen blev en skolebygning ramt den 1. oktober omkring klokken 9 lokal tid. Børn og personale befandt sig i beskyttelsesrum, da dronen slog ned på tredje sal, og ingen kom til skade. Samme nat ramte en russisk drone en beboelsesejendom i Darnytskyj-distriktet, hvor én person blev dræbt og to såret, ifølge Kyivs anklagemyndighed.
Den tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, Jacob Kaarsbo, vurderer, at mønsteret – angreb på broer, skoler og beboelsesejendomme – peger på en bevidst russisk strategi mod civil infrastruktur for at gøre hverdagen i Kyiv uudholdelig. Ifølge internationale rapporter kostede nattens angreb mindst én dræbt og tre sårede på tværs af Ukraine og Rusland.
Frygt for vinteren får borgere til at overveje flugt
Den eskalerende brug af droner og missiler skaber dyb bekymring for fremtiden – ikke mindst med vinteren forude. Mange kyivanere føler sig sårbare og tvivler på, om luftforsvaret kan beskytte dem. Ifølge øjenvidneberetninger fra byen beskrives en udbredt følelse af afmagt, og almindelige gøremål som at handle eller gå i parken opleves nu som potentielt farlige.
Nogle borgere er allerede begyndt at overveje at forlade Kyiv. Frygten gælder især en vinter uden varme, elektricitet og vand, hvis Rusland – som i tidligere vintre – systematisk angriber energiinfrastrukturen. Personer med midler forsøger at skaffe alternative varmekilder som dieselvarmere, men for den almindelige ukrainers lejlighed er opvarmning fortsat et uløst problem.
Konklusion
De russiske droneangreb mod Kyiv den 1.-2. oktober markerer en eskalering, hvor også hovedstadens broer nu er direkte mål. Med én dræbt, flere sårede og Pivdennyj-broen lukket for al trafik står Kyiv over for en anspændt efterårsperiode – og en vinter, som mange frygter, at Rusland vil bruge som våben mod civilbefolkningen.
