Regeringens AI-plan om at frigøre 30.000 årsværk i den offentlige sektor frem mod 2035 ved hjælp af kunstig intelligens møder nu modstand. En analyse, der tilskrives Netcompany Institute, kalder målet urealistisk og vurderer, at kun mellem 11.000 og 17.000 årsværk reelt kan frigøres med den nuværende teknologi. Samtidig viser andre, uafhængige opgørelser, at selv de mest optimistiske estimater ligger under regeringens målsætning.
Redaktionel bemærkning: Watan News har ikke kunnet finde uafhængig bekræftelse af analysen fra Netcompany Institute. Tallene 11.000–17.000 årsværk bringes derfor med forbehold.
FAKTA
- Regeringens Taskforce for Kunstig Intelligens fremlagde i 2025 et målbillede om at frigøre 30.000 årsværk i den offentlige sektor frem mod 2035 ved hjælp af AI.
- Dansk Industri bakker op om målet, men havde selv argumenteret for at frigøre 40.000 årsværk.
- En analyse fra DA og BCG fra august 2024 vurderede det fulde potentiale til 27.000 årsværk med en besparelse på 19 mia. kr. (2024-niveau).
- En analyse tilskrevet Netcompany Institute vurderer, at kun 11.000–17.000 årsværk kan frigøres – Watan News har ikke kunnet verificere analysen uafhængigt.
Baggrund: Regeringens AI-plan og taskforcens målbillede for 2035
Det var regeringens digitale taskforce, der i 2025 fremlagde det konkrete mål for brugen af kunstig intelligens i den offentlige sektor: Regeringens AI-plan skal frigøre 30.000 årsværk frem mod 2035. Visionen er, at AI skal skabe mere tid til det vigtige – med digitaliseringsministerens ord mere tid til nærvær, omsorg og relationer.
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, bakker fuldt op om målet, selv om organisationen selv havde argumenteret for at frigøre 40.000 årsværk. Begrundelsen er de store demografiske udfordringer: Der er ganske enkelt ikke råd til, at mennesker løser opgaver, som kunstig intelligens kan løse lige så godt eller bedre. Samtidig peger DI på, at forældet lovgivning står i vejen for udrulningen af AI i det offentlige.
Analysen: Kun en tredjedel til halvdelen er realistisk
Ifølge den analyse, der tilskrives Netcompany Institute, vil den faktiske besparelse ligge markant lavere end regeringens målsætning – potentielt kun mellem en tredjedel og halvdelen. Analysen vurderer, at AI-chatbots, primært fra amerikanske og kinesiske leverandører, kan overtage administrative og serviceorienterede funktioner, men at teknologiens nuværende kapacitet sætter en klar grænse for effektiviseringerne.
Mange opgaver i den offentlige sektor kræver menneskelig dømmekraft, empati og kompleks problemløsning, som AI endnu ikke kan gengive fuldt ud. Det gælder ikke mindst komplekse borgerinteraktioner, følsomme data og opgaver, der kræver nuanceret fortolkning.
| Kilde | Vurdering | Status |
|---|---|---|
| Regeringens taskforce (2025) | 30.000 årsværk frigjort frem mod 2035 | Politisk målsætning |
| Dansk Industri | 40.000 årsværk | Organisationens oprindelige argument |
| DA og BCG (august 2024) | 27.000 årsværk – 19 mia. kr. i besparelse | Analyse af fuldt potentiale |
| Netcompany Institute (tilskrevet) | 11.000–17.000 årsværk | Ikke uafhængigt verificeret |
Kritik af analysens afsender
I debatten er der peget på en mulig interessekonflikt: Netcompany er en af Danmarks største IT-virksomheder og en central leverandør til den offentlige sektor – blandt andet systemer som Mit.dk, borger.dk, sundhed.dk og skoleplatformen AULA. Kritikere, herunder fagforeninger, fremhæver, at en virksomhed, der selv kan profitere økonomisk på regeringens AI-planer, ikke nødvendigvis leverer en objektiv vurdering af potentialet.
Djøf, fagforeningen for jurister og økonomer, har i 2026 offentliggjort flere analyser af medlemmernes brug af AI på arbejdspladserne. Foreningen peger generelt på behovet for uafhængige vurderinger af AI-implementeringens reelle effekter og for, at debatten om AI’s rolle i samfundet ikke kun drives af kommercielle interesser.
Udfordringer ved implementering
En af de primære årsager til det begrænsede effektiviseringspotentiale er, at mange offentlige opgaver involverer komplekse borgerinteraktioner, følsomme data og behov for nuanceret fortolkning. AI kan håndtere rutineprægede opgaver effektivt, men opgaver, der kræver empati, etisk vurdering eller kreativ problemløsning, forbliver vanskelige for teknologien.
Derudover kræver udrulningen betydelige investeringer i infrastruktur og træning, ligesom datasikkerhed og privatlivets fred udgør komplekse udfordringer. Behovet for menneskelig supervision og kvalitetskontrol forbliver essentielt.
Økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser
Udover de teknologiske begrænsninger rejser regeringens AI-plan spørgsmål om de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser. En for hurtig eller urealistisk implementering kan føre til fejl, nedsat servicekvalitet og øget mistillid fra borgerne. En markant reduktion i antallet af offentligt ansatte kan desuden ramme den lokale økonomi og beskæftigelse, især i mindre samfund.
Derfor peger både kritikere og tilhængere på behovet for en gradvis og velovervejet implementeringsstrategi – og på, at debatten om AI’s rolle i samfundet kræver en bredere samfundsmæssig dialog.
Fremtidsperspektiver for AI i det offentlige
Selv om de kritiske røster tegner et billede af begrænsninger, betyder det ikke, at AI er uden potentiale i den offentlige sektor. Teknologien udvikler sig hastigt, og fremtidige systemer vil sandsynligvis kunne håndtere flere og mere komplekse opgaver.
Fokus bør ligge på at supplere snarere end fuldt ud at erstatte menneskelige medarbejdere – i tæt samarbejde mellem offentlige institutioner og tech-virksomheder og med løbende evaluering af AI’s indvirkning.
Konklusion
Regeringens AI-plan om at frigøre 30.000 årsværk frem mod 2035 er ambitiøs – og ifølge den analyse, der tilskrives Netcompany Institute, potentielt urealistisk med den nuværende teknologi. Selv de mest optimistiske uafhængige estimater, som DA og BCG’s vurdering af 27.000 årsværk, ligger under regeringens målsætning.
Om målet kan nås, afhænger af teknologiens udvikling, af at juridiske barrierer fjernes, og af at implementeringen sker gradvist og ansvarligt – med blik for både effektivitet, servicekvalitet og medarbejdernes trivsel.
