Over 8.000 falske bombetrusler har ramt skoler, flyselskaber, lufthavne, tv-stationer og virksomheder i Europa i løbet af den seneste måned. Det viser en optælling fra nyhedsbureauet Reuters, offentliggjort tirsdag den 17. november 2026. Myndighederne i flere lande undersøger, om der står en fremmed magt bag kampagnen.
FAKTA
- Omfanget: Over 8.000 falske bombetrusler i Europa i løbet af omkring en måned, ifølge Reuters’ optælling af officielle meldinger, medierapporter og data fra cybersikkerhedsfirmaerne Proofpoint og Mimecast.
- Hvem blev ramt: Flest skoler i Storbritannien, Irland og Italien, men også flyselskaber, lufthavne, medier, velgørenhedsorganisationer og privatpersoner.
- Flyvningen: Mellem den 2. og 6. november fik over 50 flyvninger hos omkring 15 flyselskaber bombetrusler, ifølge flysporingsspecialisterne AirNav Radar.
- Den største bølge: Den 11. november fik omkring 6.300 italienske skoler bombetrusler, og omkring 1.000 skoler i Skotland og 300 i Nordirland blev ramt samme dag.
- Medierne: Den 6. november blev blandt andre Frankrigs TF1, Bulgariens Nova og Irlands statslige RTÉ ramt; RTÉs programmer gik kortvarigt af luften, mens personalet blev evakueret.
- Mistanken: Flere europæiske embedsmænd mistænker udenlandsk indblanding. Reuters har ikke kunnet fastslå, at alle truslerne kommer fra samme gruppe.
Sådan begyndte bølgen
Den 19. oktober modtog St John the Baptist Primary School i Belfast en e-mail om, at der var plantet en bombe i bygningen. Skoleleder Chris Donnelly var skeptisk, men tog ingen chancer: eleverne blev holdt indenfor, og bygningen blev gennemsøgt rum for rum. Politiet i Nordirland oplyste senere, at omkring 300 skoler havde fået samme besked, og at der var tale om et fupnummer.
Samme dag blev mindst 33 skoler i Skotland ramt, ifølge Mimecast, mens Proofpoint registrerede trusler mod omkring 25 bulgarske institutioner, mest sundhedsorganisationer samt anti-korruptions- og whistleblower-organisationer. Otte af de beskeder, som Reuters har gennemgået, var skrevet på engelsk, bulgarsk eller italiensk og havde ligheder i formuleringen. Beskederne til skolerne i Nordirland, Skotland og de bulgarske institutioner den 19. oktober bar emnelinjen “Death is near”.

Fly og tv-stationer blev næste mål
Efter to ugers stilhed kom truslerne tilbage med fuld styrke. Den 2. november blev et Wizz Air-fly fra London til Sofia omdirigeret til Budapest efter en bombetrussel. Dagen efter blev yderligere syv flyvninger og et krydstogtskib ud for Grækenlands kyst ramt, og den 5. november fulgte endnu en bølge af forstyrrelser i den europæiske lufttrafik.
Den 6. november blev nyhedsredaktioner ramt. Frankrigs TF1, Bulgariens Nova og Irlands RTÉ modtog trusler, og nogle af RTÉs programmer gik kortvarigt af luften, mens personalet evakuerede hovedkvarteret. Ifølge Proofpoint blev mindst 12 medieorganisationer ramt omkring det tidspunkt.
| Dato | Hvad skete der | Omfang |
|---|---|---|
| 19. oktober | Første bølge mod skoler og institutioner | Omkring 300 skoler i Nordirland, mindst 33 i Skotland, ca. 25 institutioner i Bulgarien |
| 2.–6. november | Bølge mod luftfarten | Over 50 flyvninger hos ca. 15 flyselskaber, et krydstogtskib |
| 6. november | Bølge mod nyhedsmedier | Mindst 12 medieorganisationer, herunder TF1, Nova og RTÉ |
| 11. november | Største bølge mod skoler | Ca. 6.300 skoler i Italien, ca. 1.000 i Skotland, 300 i Nordirland, ca. 300 i Irland |
Den største bølge ramte Italien
Den 11. november kom den hidtil største bølge: omkring 6.300 italienske skoler modtog bombetrusler, der angiveligt kom fra “Misoginistan” – en tilsyneladende reference til “Male State”. Bygninger blev evakueret over hele landet. Samme dag blev omkring 1.000 skoler i Skotland og 300 i Nordirland ramt, og irske medier meldte om omkring 300 skoler i Irland.
Italiens premierminister Giorgia Meloni oplyste efterfølgende, at undersøgelserne ikke havde fundet tegn på en umiddelbar fysisk trussel. Mange af de britiske skoler, der fik trusler den 11. november, havde også fået trusler i den tidligere runde. I Belfast var stemningen roligere anden gang, fortalte skoleleder Donnelly, og børnene fik lov at lege ude i frikvartererne, efter at grunden var blevet kontrolleret.

Mistanke om udenlandsk indblanding
Reuters har ikke kunnet fastslå uafhængigt, at alle de falske e-mails kom fra samme gruppe. Men flere embedsmænd og eksperter mistænker, at de fleste – hvis ikke alle – hænger sammen. Beskederne ligner hinanden i formulering og udsendelsesmåde, og Mimecast bemærkede, at november-kampagnen ramte næsten alle de samme skoler i Skotland som oktober-bølgen, hvilket tyder på brug af samme adresseliste.
Mens oktober-beskederne henviste til “sharia-lov”, blev november-beskederne sendt i navnet på en obskur russisk anti-feministisk gruppe kaldet “Male State”, hvis grundlægger har oplyst, at han intet har med dem at gøre. En af beskederne lød: “Today your sky will be red.” Beskederne blev sendt fra mindst fire e-mailkonti, som Proofpoint og Mimecast oplyser var blevet kapret. I Taiwan blev en konto tilhørende en tidligere kandidatstuderende tilsyneladende misbrugt til at sende nogle af beskederne, ifølge den studerendes universitet, Da-Yeh University.
Den franske indenrigsminister Laurent Nuñez sagde til tv-kanalen LCI, at han ser “en mulighed for udenlandsk indblanding, helt klart”, og nævnte Rusland eller “andre lande, potentielt”. Europol arbejder på at fastslå, hvor truslerne stammer fra. Ukrainske embedsmænd har tidligere sat bombetrusler i forbindelse med mistænkte russiske lejesoldat-hackere, der kaldes DaVinci-gruppen. Sidste år oplyste det franske cybersikkerhedsfirma Intrinsec, at gruppens hackere havde udsendt falske bombetrusler til en række uidentificerede vestlige regeringsorganer i 2024.
Konklusion
Kampagnen viser, hvor sårbare Europas civile institutioner er over for billig, masseproduceret forstyrrelse: en enkelt e-mail kan tømme tusindvis af skoler, omdirigere fly og tage tv-programmer af luften. Ingen af truslerne har vist sig at være ægte, men myndighederne kan ikke ignorere dem – og så længe afsenderen ikke er fundet, må skoler, lufthavne og redaktioner i hele Europa regne med, at den næste bølge kan komme når som helst.



























