YEREVAN — Ni dage før FN’s biodiversitetskonference åbner i Yerevan, har chefen for FN’s konvention om biologisk mangfoldighed leveret en klar advarsel: Verden har penge nok til at beskytte naturen, men alt for mange af dem bruges stadig på at ødelægge den.
Astrid Schomaker, CBD’s eksekutivsekretær, sagde efter et tre dage langt forberedelsesmøde i Kunming i Kina, at regeringer akut må omlægge de finansielle strømme og reformere de incitamenter, der belønner naturskadelige aktiviteter — ellers vil den første globale gennemgang af verdens biodiversitetsmål, der finder sted i Yerevan, bekræfte, at fremskridtene er alt for langsomme.
FAKTA
- COP17, den 17. FN-biodiversitetskonference, afholdes 19.–30. oktober 2026 i Yerevan, Armenien, under temaet “Taking Action for Nature”.
- Det er den første globale gennemgang af Kunming-Montreal-rammeværket for global biodiversitet, vedtaget i 2022, med 4 mål for 2050 og 23 delmål for 2030.
- FN’s biodiversitetschef Astrid Schomaker kalder de finansielle systemers fejljustering i forhold til naturmålene for “den største elefant i rummet” og en central prioritet i Yerevan.
- Finansieringskløften for biodiversitet anslås af UNEP til over 700 mia. dollar om året — og af Bloomberg til helt op mod 942 mia. dollar.
- Over 70 pct. af landene har indsendt nationale rapporter, men implementeringen sker ikke i det tempo og omfang, som 2030-målene kræver.
COP17 natur finansiering: hvor pengene går hen
På en pressekonference arrangeret af CBD-sekretariatet den 11. september, efter Kunming-dialogen den 7.–9. september, sagde Schomaker, at ændringen af pengestrømmene bør være en af de centrale prioriteter for COP17. “Den største elefant i rummet i alt dette er de finansielle systemers fejljustering,” sagde hun til Inter Press Service. “Der er penge nok i verdensøkonomien. Spørgsmålet er, hvor de penge går hen?”
Regeringer, virksomheder og finansielle institutioner kanaliserer fortsat store summer ind i aktiviteter, der skader økosystemerne, selv mens de lover at beskytte naturen. Asad Naqvi, sekretær for CBD’s underorgan for implementering, sagde, at svaret delvist kan ligge i at ændre, hvordan de eksisterende penge bruges, frem for kun at lede efter ny finansiering — og pegede på, at regeringer stadig bruger store summer på incitamenter, der undergraver biodiversiteten, især skadelige subsidier til landbrug og fossile brændstoffer.
Rammeværkets eget delmål 18 kræver, at sådanne skadelige incitamenter reduceres med mindst 500 mia. dollar om året inden 2030.
Hvad den første globale gennemgang vil vise
Yerevan-gennemgangen bygger på landenes nationale rapporter og mål. Ifølge CBD-sekretariatet har over 70 pct. af landene indsendt nationale rapporter, og over 90 pct. har fastsat nationale mål i overensstemmelse med det globale rammeværk. Men det billede, der tegnede sig i Kunming, er langt mindre opmuntrende: Fremskridtene er ujævne på tværs af regioner og mål, og implementeringen halter bagud i forhold til det nødvendige omfang.
Jillian Campbell, chef for planlægning, overvågning og viden i CBD-sekretariatet, sagde, at de fleste parter har fastsat nationale mål for næsten alle globale mål — men “de nationale mål dækker ofte ikke det fulde omfang af de globale mål”, og ambitionen forsvinder, hvor handlingen afhænger af finans-, landbrugs-, infrastruktur- og udviklingsministerier snarere end miljøministerier.
De samlede resultater samles i den kommende rapport State of Biodiversity Action, som præsenteres på COP17.
“Papirparker” sætter 30×30-målet på prøve
En af de skarpeste prøver i Yerevan bliver delmål 3 — løftet om at beskytte 30 pct. af land og hav inden 2030. En ny analyse fra Dialogue Earth, der bygger på forskning ledet af økolog Ella Clausius fra University of Tasmania, viser, at “i bedste fald” en fjerdedel af verdens marine beskyttede områder leverer meningsfulde bevaringsresultater — og hvis det samme gælder uden for revene, er under 2 pct. af havet reelt beskyttet.
De værste eksempler kaldes “papirparker”: områder, der er beskyttet på kort og talt med i fremskridtsrapporter, men som i virkeligheden beskytter lidt eller intet.
Hvad Yerevan skal beslutte
Den Internationale Naturbevarelsesunion (IUCN) opfordrer i sine positionspapirer til COP17 regeringerne til at omsætte gennemgangens resultater til konkrete, handlingsorienterede beslutninger — at accelerere implementeringen, hvor fremskridtene er svagest, fuldt ud at gennemføre den ressourcemobiliseringsstrategi, der blev vedtaget på COP16, og at øge ressourcerne markant fra alle kilder, offentlige som private.
Erhvervsorganisationer presser også på for investerbare resultater: Det Internationale Handelskammer ønsker klare, sammenhængende politiske rammer for biodiversitet og afrisiket privat finansiering til naturen, mens Cambridge Institute for Sustainability Leadership fører kampagne for at reformere de incitamenter, der driver tabet af biodiversitet.
Sideløbende med hovedforhandlingerne afholdes det 12. møde under Cartagena-protokollen om biosikkerhed og det 6. møde under Nagoya-protokollen om adgang og fordeling af fordele, med et højniveausegment den 27.–28. oktober.
Mere klima- og naturdækning fra Watan News
Dette er en optakt forud for COP17 (19.–30. oktober 2026, Yerevan). Watan News følger forhandlingerne, efterhånden som de udvikler sig.
