ANTALYA: Transportministre samles i dag ved COP31 for at lancere et nyt Global Green Freight Corridors Initiative, der sætter den måde, varer bevæger sig på — ad vej, til søs og med jernbane — i centrum for klimakampen på Energi- og Transportdagen. Transport står for omkring 16,3 procent af de globale drivhusgasemissioner, ifølge SLOCAT’s COP31-briefing, hvilket gør den til den næststørste emissionskilde — og fragt er dens hurtigst voksende del.
Ministerrundbordet, fra kl. 11.00 til 13.00 i Blue Zones Special Event Room 2, er vært for Tyrkiets transport- og infrastrukturministerium sammen med FN’s Økonomiske Kommission for Europa og FN’s Økonomiske og Sociale Kommission for Asien og Stillehavet. Det vil lancere initiativet som en platform til at fremskynde internationalt samarbejde om bæredygtige godskorridorer og afsluttes med underskrivelsen af en fælles erklæring fra den private sektor mellem Tyrkiets kammerunion og Den Internationale Vejtransportunion i nærvær af transportminister Abdülkadir Uraloğlu.
Problemet i tal
Vejtransport dominerer sektorens emissioner og stod for 74 procent af transportens drivhusgasser i 2023, ifølge SLOCAT’s Global Status Report. Fragt udgør 43 procent af transportens CO2 og ventes at nå 57 procent i 2050, efterhånden som handelen vokser. Og 95,4 procent af transportens energi kom stadig fra fossile brændstoffer i 2023.
Omfanget af den nødvendige omstilling er fastlagt af IPCC: Transportens CO2 skal falde med mindst 59 procent i 2050 sammenlignet med 2020-niveauet for at holde sig inden for 1,5 graders opvarmning. SLOCAT vurderer, at sektoren har brug for omkring 2,7 billioner dollar om året i investeringer frem til 2050 — omkring syv gange det nuværende niveau.
Global Transport Effort, der blev lanceret ved COP30, opfordrer til en reduktion på 25 procent i transportens samlede energibehov inden 2035 og til, at en tredjedel af transportens energi kommer fra bæredygtige biobrændstoffer og vedvarende energi inden 2035. Elleve lande har indtil videre underskrevet det.
Hvorfor korridorer og modal skift
Korridoridéen er enkel: Koordinér investeringer mellem rederier, havne, brændstofproducenter og regeringer langs en handelsrute, så renere skibe, renere brændstoffer og infrastrukturen til at levere dem ankommer sammen i stedet for hver for sig. Der er nu 84 grønne skibskorridorer på verdensplan, hvoraf 25 nye blev lanceret i 2025 — herunder første gangs deltagelse fra Kina, Indien og Brasilien — men kun fire har nået det operationelle stadium, ifølge Global Maritime Forum og Getting to Zero Coalition.
Beviserne for at flytte fragt mellem transportformer er slående. En rapport fra Transport Emissions/Energy Research, der blev lanceret i Australiens parlamentsbygning den 14. oktober, sammenlignede vej, jernbane og kystskibsfart på fire australske fragtruter og fandt, at flytning af gods til kystskibsfart kan reducere drivhusgasemissionerne med 60 til 90 procent pr. tonkilometer på længere ruter, mens der bruges 55 til 85 procent mindre brændstof. Kystskibsfart transporterer i dag lidt over 10 procent af Australiens godsopgave.
Nationale planer bevæger sig i samme retning. Tysklands forbundskabinet vedtog den 14. oktober en national handlingsplan for klimavenlig skibsfart med 47 foranstaltninger og 400 millioner euro i ny finansiering til alternative fremdrifts- og brændstofsystemer, modernisering af flåden og grønne skibskorridorer. Sydafrikas grønne transportstrategi sigter mod at flytte 30 procent af fragten fra vej til jernbane.
Skibsfartens manglende regelsæt
Korridorer kan kun gøre så meget uden et globalt regelsæt for skibsfart. Den Internationale Søfartsorganisations foreslåede Net-Zero Framework, der vil kombinere krav til brændstofintensitet med en økonomisk mekanisme til at fremme renere brændstoffer, fik sit udkast godkendt i april 2025 — men den formelle vedtagelse blev udsat ved et ekstraordinært møde i oktober 2025 i et år. Den næste beslutning ventes ved Havmiljøbeskyttelseskomitéens 85. møde fra den 30. november til den 3. december 2026.
IMO’s generalsekretær Arsenio Dominguez har bekræftet organisationens langsigtede mål: “Målet står fast: Sektorens dekarbonisering skal ske inden 2050.” Målet i IMO’s drivhusgasstrategi fra 2023 om netto-nul-emissioner fra international skibsfart i eller omkring 2050 er fortsat gældende; forsinkelsen handler om at vedtage foranstaltningerne, ikke om at trække strategien tilbage. COP31 vil ikke træffe afgørelse om rammen, men konferencen er en platform til at forbinde skibsfartens reguleringsambitioner med bredere klimapolitik og investeringer.
Miljøorganisationer presser på for stærkere handling. Seas At Risk har opfordret til en ambitiøs og retfærdig ramme, herunder en særlig fond til at støtte udviklingslande, der står over for uforholdsmæssigt store omstillingsomkostninger, og til hurtigere reduktioner i metan- og black carbon-emissioner fra skibe samt bredere udbredelse af rene teknologier som vindassisteret fremdrift.
Brændstoffer og veje på Transportdagen
Dagens program ser også på de brændstoffer, der kan drive omstillingen. Kl. 12.00 i Transportpavillonen afholder Council of Engineers for the Energy Transition “From Waste to Waves: Can port cities turn methane mitigation into low-carbon shipping fuels?”, der bygger på forundersøgelser af affaldsbaseret bio-LNG i Lagos og vurderinger af havneområder i Brasilien, med talere fra IMO og Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping. Ifølge analyse fra IMO og World Biogas Association kan ren bio-LNG dække 3 procent af skibsfartens brændstofenergibehov i 2030 og 13 procent i 2050 og som blanding med fossil LNG 16 procent i 2030 og 63 procent i 2050.
Kl. 14.30 afholder EU en session om dekarbonisering af vejtransport i lav- og mellemindkomstlande, hvor der ses på de værktøjer, der kan fremme udbredelsen af nulemissionskøretøjer, og på håndtering af køretøjers og batteriers livscyklus, herunder genvinding af råmaterialer. Vejtransport er en af de vigtigste og hurtigst voksende kilder til CO2 i disse lande.
Inden for luftfarten rapporterer Den Internationale Civile Luftfartsorganisation, at certificerede leverancer af bæredygtigt flybrændstof mere end fordobledes i 2025 sammenlignet med 2024 med en anslået reduktion på 1,1 millioner ton CO2, og at dens CORSIA-kompensationsordning nu dækker ruter, der forbinder 134 medlemslande.
For delegerede er dagens tema også synligt i, hvordan de bevæger sig rundt i Antalya — COP31’s egen grønne rejseplan kører med elektriske shuttlebusser og gratis letbane for topmødets 100.000 forventede besøgende. Spørgsmålet, som Transportdagen skal besvare, er, om det samme skift — fra vej til hav og jernbane, fra fossile brændstoffer til rene brændstoffer — nu kan skaleres fra én værtsby til verdens godsruter. Hvad man skal holde øje med næste gang: om dagens lancering giver korridorforpligtelser, og hvad IMO beslutter i december.
Vigtige fakta
- Transport står for omkring 16,3 procent af de globale drivhusgasemissioner, ifølge SLOCAT’s COP31-briefing — den næststørste kilde.
- Vej er 74 procent af transportens emissioner; fragt er 43 procent af transportens CO2 og ventes at nå 57 procent i 2050.
- Global Green Freight Corridors Initiative skal lanceres ved et ministerrundbord den 10. november kl. 11.00–13.00 i COP31’s Blue Zone.
- Der er 84 grønne skibskorridorer på verdensplan, men kun fire har nået det operationelle stadium.
- Flytning af fragt til kystskibsfart kan reducere emissionerne med 60 til 90 procent pr. tonkilometer på længere ruter, ifølge en australsk undersøgelse offentliggjort i oktober 2026.
- IMO’s Net-Zero Frameworks vedtagelse blev udsat i oktober 2025; den næste beslutning ventes ved MEPC 85 fra den 30. november til den 3. december 2026.
