Når danskerne tænker på madspild, tænker de først og fremmest på penge. En ny landsdækkende undersøgelse viser, at 35 procent forbinder madspild med “spild af penge” – mere end med klima og ressourceforbrug. Samtidig smider en gennemsnitlig dansk husstand mad ud for omkring 2.150 kroner om året, men pengepungen er netop det, der motiverer danskerne til at spilde mindre.
FAKTA
- Undersøgelse: Gennemført af Norstat for Too Good To Go og Netto blandt 1.018 danskere.
- 35 procent forbinder madspild med “spild af penge” – mere end med klima og ressourceforbrug.
- 2.150 kroner: Så meget mad smider en gennemsnitlig dansk husstand ud om året ifølge tænketanken ONE\THIRD – svarende til cirka 180 kroner om måneden.
- 61 procent gør en aktiv indsats hver uge for at mindske madspildet eller går ekstremt meget op i det.
- 38 procent vurderer, at omkring halvdelen eller mere af deres eget madspild kunne have været undgået.
- 31 procent smider mindst én til to gange i kvartalet mad ud, som aldrig har været åbnet.
Madspild forbindes med pengepungen frem for klimaet
Madspild er ikke kun et spørgsmål om klima og ressourcer. For mange danskere handler det først og fremmest om pengepungen. Det viser den nye undersøgelse, som analyseinstituttet Norstat har gennemført for Too Good To Go og Netto.
Når danskerne bliver spurgt, hvad de forbinder madspild med, svarer 35 procent “spild af penge”. Økonomien fylder dermed mere i danskernes umiddelbare syn på problemet end blandt andet klima og ressourceforbrug.
Resultatet stemmer overens med tidligere undersøgelser. I en analyse fra Dansk Erhverv svarer 73 procent af danskerne, at de i høj eller nogen grad går op i at minimere madspild – og den vigtigste årsag er udsigten til at spare penge, hvilket gælder for 74 procent. Klimahensyn nævnes af 55 procent.
Husstanden smider mad ud for 2.150 kroner om året
Samtidig med at økonomien motiverer, er spildet fortsat betydeligt. Ifølge tidligere beregninger fra tænketanken ONE\THIRD smider en gennemsnitlig dansk husstand mad ud for omkring 2.150 kroner om året – cirka 180 kroner om måneden.
Undersøgelsen peger samtidig på, at en betydelig del af spildet efter danskernes egen vurdering kunne undgås. Hele 38 procent vurderer, at omkring halvdelen eller mere af deres eget madspild kunne have været forhindret.
| Resultat fra undersøgelsen | Andel |
|---|---|
| Forbinder madspild med “spild af penge” | 35 pct. |
| Gør aktiv indsats hver uge eller går ekstremt meget op i at mindske madspild | 61 pct. |
| Vurderer at halvdelen eller mere af eget madspild kunne være undgået | 38 pct. |
| Smider mad ud, som aldrig har været åbnet, 1-2 gange i kvartalet | 31 pct. |
| Mad smidt ud per husstand om året (ONE\THIRD) | 2.150 kr. |
Planlægning er den største udfordring
Blandt forklaringerne på det fortsatte madspild går især planlægning igen. 26 procent svarer, at de har svært ved at vurdere, hvor meget der reelt bliver spist i husstanden, mens lige så mange peger på, at det er vanskeligt at forudse ugens skiftende planer.
Derudover fremhæver 22 procent, at paknings- eller portionsstørrelserne er større end familiens behov.
Henrik Nielsen, driftsdirektør i Netto, understreger, at lave priser ikke i sig selv er nok, hvis varerne aldrig bliver brugt. Han peger på, at et godt tilbud mister sin værdi, hvis varen ender med at blive glemt i grøntsagsskuffen – og at butikkernes opgave derfor også er at hjælpe kunderne med tips, så råvarerne reelt bliver spist i stedet for at ryge i skraldespanden.
Prisstigninger ændrer indkøbsvanerne
Økonomien fylder også bredere i danskernes indkøbsvaner. Ifølge forbrugerdata fra Danske Bank svarer 51 procent, at udviklingen i fødevarepriserne har fået dem til i højere grad at gå efter tilbud. Banken ser samtidig en bevægelse mod flere af supermarkedernes egne mærker og et lavere forbrug af blandt andet kød og økologiske varer.
32 procent svarer desuden, at prisudviklingen har fået dem til at fokusere mere på at undgå madspild og bruge rester.
Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank, peger på, at dagligvarer kun udgør omkring 12 procent af husholdningernes samlede forbrug, men alligevel fylder meget i den økonomiske bevidsthed, fordi vi handler ofte og hele tiden bliver konfronteret med priserne.
For Too Good To Go er det mindre afgørende, om motivationen kommer fra økonomi eller andre hensyn. Ken Vanhoegaerden, landedirektør i Too Good To Go Danmark, siger, at enhver grund til at redde mad er en god grund – og at økonomien kan bruges aktivt som motivation til at få flere til at redde mad.
Konklusion
Undersøgelsen tegner et klart billede: Danskerne vil gerne mindske deres madspild, og pengepungen er den stærkeste drivkraft. Mens klimaet tidligere dominerede debatten, er det i dag økonomien, der motiverer – både i hjemmet og i indkøbskurven.
Alligevel smider den gennemsnitlige husstand mad ud for over 2.000 kroner om året, og næsten fire ud af ti vurderer selv, at mindst halvdelen af spildet kunne være undgået. Her ligger et stort potentiale – både for privatøkonomien og for en mere bæredygtig livsstil.
Læs flere nyheder om bæredygtig livsstil og forbrug på Watan News
