Fourth Partner Energy har sikret 750 crore rupees i finansiering fra Tata Capital Cleantech Finance til at bygge et hybridt vedvarende energi-projekt i Maharashtra, der kombinerer solenergi, vindenergi og storstilet batterilagring for at levere mere forudsigelig grøn strøm til erhvervskunder.
Meddelelsen, der blev offentliggjort den 23. oktober 2026, understreger et skifte på Indiens kommercielle marked for grøn energi: Udviklere sælger ikke længere kun sol eller vind, men kobler produktion sammen med lagring, så forsyningen holder, når solen går ned, eller vinden aftager.
Maharashtra hybrid vedvarende energi-projekt: hvad der bygges
Maharashtra hybrid vedvarende energi-projektet består af 300 megawatt-peak (MWp) solkapacitet, 50 MW vindkraft og et batterienergilagringssystem (BESS) med en kapacitet på 750 megawatt-timer (MWh).
Når det er i drift, forventes det at producere mere end 630 millioner enheder ren elektricitet om året til erhvervskunder i delstaten, oplyser selskabet. Fourth Partner Energy (FPEL) har allerede modtaget en første udbetaling på næsten 375 crore rupees af den samlede finansiering på 750 crore rupees.
Pradhyum Reddy, FPEL’s chef for virksomhedsfinansiering og vedvarende kapital, sagde, at integration af batterilagring med hybride vedvarende energikilder var en ideel løsning for virksomheder, der ønsker at maksimere deres forbrug af vedvarende energi døgnet rundt.
Hvorfor lagring ændrer tilbuddet til erhvervskunder
Sol- og vindproduktion varierer med vejret og tidspunktet på dagen. Batterier lagrer overskydende elektricitet, når produktionen er høj, og frigiver den, når produktionen falder, hvilket giver købere en mere stabil forsyning.
FPEL oplyser, at der allerede er sikret aftaler for mere end halvdelen af projektets kapacitet. Datacentre omkring Mumbai har vist stor interesse for hybride vedvarende energiløsninger, da de ønsker at øge andelen af grøn strøm i deres elforbrug.
Finansieringen er selskabets andet store batterilagringsudbud efter et 500 MWh-lagringsprojekt, der udføres sammen med dets Inter-State Transmission System (ISTS)-projekt i Karnataka.
En voksende portefølje – og det, der endnu ikke er oplyst
FPEL driver allerede mere end 250 MW solanlæg i Maharashtra, i Katol, Bodwad og Dhule. Blandt selskabets erhvervskunder er Unilever, UltraTech, Varun Beverages, United Breweries, Ajanta Pharma og Cognizant, oplyser selskabet.
Pr. september 2026 havde selskabet en installeret sol- og vindportefølje på 2 gigawatt (GW) med yderligere 3 GW projekter under udvikling i hele Indien. Målet er en portefølje på 9 GW i 2031.
I 2024 sikrede FPEL en investering på 275 millioner dollar fra globale impact-investorer, hvor Verdensbankens International Finance Corporation investerede 125 millioner dollar, Den Asiatiske Udviklingsbank bidrog med 100 millioner dollar, og Tysklands DEG investerede 50 millioner dollar.
Selskabet har ikke oplyst finansieringens løbetid, rente eller tilbagebetalingsvilkår, og der er ikke meldt nogen færdiggørelsesdato for Maharashtra-projektet ud. Hvor langt projektet kan nå i retning af ægte døgn-dækkende vedvarende strøm, vil afhænge af dets driftsdesign og kommercielle vilkår.
Vigtigste fakta
- Finansiering: 750 crore rupees (ca. 79,27 millioner dollar) fra Tata Capital Cleantech Finance; næsten 375 crore rupees er allerede udbetalt.
- Projekt: 300 MWp sol, 50 MW vind og 750 MWh batterilagring i Maharashtra.
- Forventet produktion: mere end 630 millioner enheder ren elektricitet om året til erhvervskunder.
- Efterspørgsel: aftaler for mere end halvdelen af kapaciteten; stor interesse fra datacentre omkring Mumbai.
- Selskab: 2 GW installeret, 3 GW under udvikling, mål på 9 GW i 2031.
Relateret klimalæsning: Se, hvordan Stillehavsregionen handler på klimaområdet: Stillehavs-turisme får klimahandlingsplan.
Konklusion
Maharashtra-projektet viser, hvor erhvervslivets grønne strøm bevæger sig hen: produktion plus lagring, finansieret af specialiserede långivere og rettet mod købere, der har brug for pålidelighed såvel som lave emissioner. Om det leverer ægte vedvarende strøm døgnet rundt, vil afhænge af driftsdesign og kommercielle vilkår – men retningen er klar.
