Spanien har vedtaget nye boligtiltag efter en af landets største protestbølger i årevis. Torsdag den 12. november 2026 godkendte det midlertidige underhus i parlamentet et dekret, der skal begrænse tvangsudsættelser og beskytte sårbare lejere – dagen efter en landsdækkende generalstrejke over stigende huslejer og leveomkostninger.
Men tiltagenes levetid er usikker. Spaniens førende oppositionsparti, det konservative Folkeparti, har meddelt, at det vil ophæve tiltagene, hvis det vinder magten ved parlamentsvalget den 29. november – et udfald, som meningsmålinger viser er en reel mulighed.
FAKTA
- Vedtaget: Torsdag den 12. november 2026, med 35 stemmer mod 34.
- Baggrund: Generalstrejke onsdag den 11. november 2026 – den første i Spanien i 14 år.
- Deltagelse: Fagforeningerne anslår omkring 4 millioner strejkende; politiet talte 120.000 demonstranter i Madrid og over 50.000 i Barcelona.
- Hovedindhold: Beskyttelse mod tvangsudsættelse for lejere i en sårbar økonomisk eller social situation, indtil myndighederne kan tilbyde en alternativ bolig – gældende til 2030.
- Afvist: Et andet dekret, der skulle forhindre ejendomsselskaber i at købe boliger for under 70 procent af deres værdi, blev forkastet med 34 stemmer mod 35.
- Valg: Parlamentsvalg den 29. november 2026 afgør, om tiltagene overlever.
- Boligmangel: Spanien mangler omkring 750.000 boliger, ifølge landets centralbank.
En strejke, der lammede landet
Generalstrejken den 11. november, kendt som 11N, blev organiseret af landets to største fagforeninger, UGT og CCOO, sammen med mindre fagforeninger og lejerorganisationer. Strejken lukkede eller begrænsede transport, skoler, virksomheder, havne og industriproduktion over hele landet, og demonstrationer fandt sted i Madrid, Barcelona og snesevis af andre byer.
Den umiddelbare udløser var sagen om María del Carmen Abascal – kendt som Maricarmen – en 87-årig kvinde, der i september blev tvangsflyttet fra sin lejlighed i Madrid, hvor hun havde boet i syv årtier. Investeringsfonden, der havde købt hendes bygning, havde hævet hendes månedlige husleje med over 400 procent, fra 500 euro til 2.650 euro. Tv-billederne af udsættelsen chokerede mange spaniere, og protestlejre opstod i flere byer, den største på Puerta del Sol i Madrid.
To dekreter – ét vedtaget, ét forkastet
Regeringen fremlagde to dekreter. Det første, som blev vedtaget med 35 stemmer mod 34, forlænger beskyttelsen mod tvangsudsættelse for lejere, som socialforvaltningen vurderer befinder sig i en sårbar økonomisk eller social situation, så længe de regionale myndigheder ikke kan tilbyde dem en alternativ bolig. Foranstaltningen gælder til 2030.
Det andet dekret skulle begrænse ejendomsspekulation ved at forhindre selskaber i ejendomsbranchen i at købe boliger for under 70 procent af deres værdi. Det blev forkastet med 34 stemmer mod 35, efter at det centrum-højre baskiske parti stemte sammen med den konservative blok. Partiet begrundede det med, at tiltaget kunne få boligejere til at trække deres boliger fra lejemarkedet og dermed presse priserne yderligere op.
Boligminister Isabel Rodríguez sagde til parlamentet med henvisning til strejken og det kommende valg: »I går blev retten til bolig forsvaret på gaderne og på arbejdspladserne, og jeg håber, den vil sejre igen ved stemmeurnerne.«
En boligkrise med dybe rødder
Protesterne handler om mere end de to dekreter. De gennemsnitlige huslejer er næsten fordoblet over det seneste årti, mens boligpriserne er steget markant hurtigere end lønningerne. Ifølge Spaniens centralbank mangler landet omkring 750.000 boliger, et tal der kan overstige en million i 2028. Offentligt ejede lejeboliger udgør under 2 procent af boligmassen, mod et EU-gennemsnit på omkring 8 procent.
For unge er situationen særlig hård: Det spanske ungdomsråd anslår, at den gennemsnitlige månedlige husleje på 1.176 euro svarer til omkring 98,7 procent af en ung persons gennemsnitlige månedsløn.
Premierminister Pedro Sánchez udskrev det tidlige valg den 29. november, efter at parlamentet tidligere havde blokeret dekreterne, herunder større beskyttelse af lejere mod tvangsudsættelse og automatisk forlængelse af lejekontrakter.
Konklusion
Spanien har nu boligtiltag på plads, men kun det ene af regeringens to dekreter overlevede afstemningen, og selv det kan blive ophævet efter valget den 29. november. For millioner af spaniere, der kæmper med huslejen, bliver valgdagen derfor også en afstemning om retten til en bolig.
