Udviklingslandene vil få brug for omkring 305 milliarder dollar hvert år frem mod 2035 for at beskytte deres befolkninger mod klimaforandringernes konsekvenser, advarer FN’s miljøprogram (UNEP) — men de penge, der rent faktisk når frem, dækker kun omkring en tiendedel af behovet. Advarslen kommer i UNEP’s Adaptation Gap Report 2026, der blev offentliggjort den 4. november, kun fem dage før klimatopmødet COP31 åbner i Antalya.
Rapporten, der bærer titlen “Ready? Not. Climate Impacts Will Not Wait. Adaptation Finance Must Rise”, er UNEP’s 11. årlige vurdering af, hvor langt verden er kommet med at forberede sig på klimaforandringerne — og hvor langt bagud den er. Dens centrale konklusion er klar: Med den globale opvarmning på vej forbi 1,5°C går tilpasningen for langsomt, og finansieringsgabet vokser.
Gabet i tal
På baggrund af landenes nationale klimaplaner, nationale tilpasningsplaner og modelbaserede skøn vurderer UNEP, at udviklingslandenes tilpasningsbehov ligger på mellem 255 og 328 milliarder dollar om året i det kommende årti, med et centralt skøn på omkring 305 milliarder dollar årligt i 2035. Det tal omfatter stort set ikke den private sektors egne tilpasningsbehov, som UNEP vurderer kunne næsten fordoble det.
Til sammenligning nåede den internationale offentlige klimatilpasningsfinansiering fra udviklede til udviklingslande kun 28,2 til 31,7 milliarder dollar i 2024 — blot 1 milliard dollar mere end året før. Væksten i finansieringen flader ud, fastslår rapporten, selv om hedebølger, oversvømmelser, tørke og storme bliver voldsommere.
De mindst udviklede lande og små udviklingsøstater — de lande, der er mest udsatte for klimaforandringerne — har tilsammen brug for mellem 40 og 50 milliarder dollar om året i det kommende årti, ifølge rapporten.
Selv en tredobling af pengene lukker ikke gabet
På COP30 i Brasilien sidste år blev regeringerne i Global Mutirão-beslutningen enige om at arbejde for mindst at tredoble den internationale offentlige tilpasningsfinansiering frem mod 2035. UNEP beregner, at en tredobling afhængigt af udgangspunktet vil bringe finansieringen op på mellem 85 og 120 milliarder dollar om året i 2035 — men efter korrektion for inflation vil det stadig kun dække 20 til 29 procent af udviklingslandenes behov.
“Verden er ikke klar til at tilpasse sig de nuværende klimatiske forhold — slet ikke det, som en overskridelse af 1,5°C vil bringe,” sagde UNEP’s administrerende direktør Inger Andersen, da rapporten blev lanceret.
FN’s generalsekretær António Guterres advarede om, at tallene afslører et “svimlende underskud” i tilpasningsfinansieringen. “Gabet i tilpasningsfinansiering måles ikke kun i penge, men i liv, levebrød og tabte fremtider,” sagde han. “Vi ved, hvem der er mest udsat. Vi ved, hvad der virker. Det, der mangler, er pengene og den politiske vilje. Valget er enkelt — invester i tilpasning i dag, eller betal for katastrofe i morgen.”
Der var dog fremskridt ad andre kanaler: Finansiering gennem udviklingsbanker og mellem udviklingslande er mere end fordoblet, fra 3,8 milliarder dollar i 2019 til 9,6 milliarder dollar i 2024. Og rapporten bemærker, at landene stadig kan nå Glasgow-klimapagtens mål om at fordoble tilpasningsfinansieringen fra 2019-niveauet til 40 milliarder dollar i 2025.
Tab og skader: Ansøgningerne overstiger fonden langt
Rapporten undersøgte også Fonden for Tab og Skader, som hjælper lande med at komme sig efter klimakatastrofer. Mere end 100 udviklingslande har søgt fonden om i alt 2,8 milliarder dollar. Kun 342 millioner dollar var til rådighed i den første finansieringsrunde i juli 2026 — cirka én dollar for hver otte, der blev søgt om.
Nepal alene fik bevilget 20 millioner dollar efter de ødelæggende oversvømmelser tidligere i år. Ifølge Carbon Briefs analyse dækker det kun 0,7 procent af de anslåede skader fra katastrofen.
Hvad det betyder for COP31
Tilpasningsfinansiering bliver et af de centrale stridspunkter, når COP31 åbner i Antalya den 9. november. Udviklingslandene presser på for forudsigelig, tilskudsbaseret finansiering, der når de mest udsatte samfund, mens formandskabet har præsenteret topmødet som et “implementerings-COP” med fokus på at omsætte tidligere løfter til handling.
Læs mere om, hvad der står på spil i Antalya, i vores COP31-optakt: Hvad står på spil ved FN’s klimatopmøde.
Rapportens budskab til forhandlerne er, at regnestykket ikke længere går op: Selv det mest ambitiøse finansieringstilsagn på bordet vil efterlade mere end 70 procent af tilpasningsbehovene udækkede. Som Andersen formulerede det, er verden ikke klar til det klima, den allerede har — slet ikke det, der kommer.
Fakta
- Tilpasningsbehov i 2035: omkring 305 milliarder dollar om året for udviklingslandene (UNEP’s centrale skøn).
- Finansiering leveret i 2024: 28,2–31,7 milliarder dollar i international offentlig tilpasningsfinansiering — omkring en tiendedel af behovet.
- Tredobling frem mod 2035: vil bringe finansieringen op på 85–120 milliarder dollar om året og dække kun 20–29 % af behovene.
- Fonden for Tab og Skader: 2,8 milliarder dollar søgt af mere end 100 lande; 342 millioner dollar til rådighed i første runde.
- Rapport: UNEP Adaptation Gap Report 2026, “Ready? Not”, offentliggjort 4. november 2026 i Nairobi.
