Bruxelles: Den Europæiske Uge for Affaldsforebyggelse åbner i dag og løber fra den 21. til den 29. november 2026, og i år stiller den europæerne et enkelt spørgsmål: Hvor meget er nok? Den 18. udgave af ugen bygger på “materialesufficiens” — at leve godt med færre ressourcer — under sloganet “Questioning our choices, Valuing our resources!”
Hvad betyder materialesufficiens?
FN’s klimapanel (IPCC) definerer sufficiens som politikker, tiltag og hverdagsvaner, der mindsker efterspørgslen efter energi, materialer, jord og vand, samtidig med at de sikrer menneskers trivsel inden for planetens grænser. Kort sagt handler det om at fokusere på det, mennesker virkelig har brug for at leve godt, og at dække de behov med færre ressourcer.
Sufficiens er noget andet end effektivitet. Effektivitet betyder at gøre de samme ting med færre ressourcer; sufficiens spørger, om vi overhovedet har brug for de ting — og om trivsel kan komme fra at dele, reparere og genbruge i stedet for at købe nyt.
“Hvis affaldsforebyggelse ikke prioriteres, når vi ikke målene for at holde menneskers udledninger inden for planetens grænser,” sagde Esra Tat, administrerende direktør for Zero Waste Europe. “Genanvendelse alene kan ikke opveje et stadigt voksende forbrug.”
Fire måder at deltage på i denne uge
Ugen inviterer alle til at omsætte sufficiens til handling gennem fire områder:
Del i stedet for at eje
Lån af en ven, lej af en deleordning, eller brug et tingbibliotek — mange ting bruges kun af og til, og deling undgår at købe nyt.
Genbrug det, der allerede findes
Forlæng produkternes levetid gennem genbrugssystemer, genbrugsmarkeder og omfordelingsnetværk — fra genanvendelige kopper og emballage til tekstiler, møbler og elektronik.
Reparér før du erstatter
Støt reparationskulturen, færdighederne og infrastrukturen, så produkter holdes i brug længere. Reparationscaféer, hvor frivillige hjælper med at reparere ødelagte apparater, er blandt ugens mest populære aktiviteter.
Vælg produkter, der er lavet til at holde
Når noget nyt virkelig er nødvendigt, så vælg et holdbart produkt, der kan repareres og skilles ad — og pres producenterne til at gøre reparationsinformation let tilgængelig.
Skoler, byer og en tegnefilmskat
Tusindvis af affaldsforebyggende aktiviteter finder sted i hele Europa i løbet af ugen, oplyser arrangørerne, fra reparationscaféer og byttearrangementer til skoleworkshops. I Monaco har regeringen annonceret et program med workshops, indsamlinger og oplysningsaktiviteter til ugens ottende udgave i fyrstendømmet. På Cypern afholder miljøministeriet ugen under sloganet “Cook, don’t throw away” og inviterer kokkeskoler, restauranter og hoteller til at skære ned på madspild. I Irland fremmer det nationale MyWaste-program temaet om at få mest muligt ud af det, man allerede har.
For familier og skoler bringer året en særlig konkurrence, “Share your Things, reduce waste!”, som afholdes sammen med animationsfilmen The Cat in the Hat. Børn og familier kan bytte legetøj, bygge et “museum over glemte ting” eller forvandle genbrugsmaterialer til spil og nyttige genstande — og dele resultaterne senest den 6. december 2026.

Hvorfor det betyder noget: tallene om madspild
Affald handler ikke kun om skraldespande og lossepladser — det er et klimaspørgsmål. Madtab og madspild står for anslået 8 til 10 procent af de årlige globale drivhusgasudledninger, ifølge FN’s miljøprogram (UNEP). Når spildt mad rådner på lossepladsen, frigiver det metan, en gas der er 84 gange stærkere end kuldioxid over 20 år.
FN’s Food Waste Breakthrough-initiativ, der blev lanceret ved COP30 i Belém i 2025, sigter mod at halvere madspildet inden 2030 under verdensmål 12.3. I et interview med RFI ved COP31 i Antalya sagde Clementine O’Connor fra UNEP, at målet er opnåeligt: Japan nåede det allerede i 2022 og har siden hævet målet for erhvervslivet til en reduktion på 60 procent inden 2030, mens Storbritannien og Nederlandene hver især har skåret madspildet med mere end 20 procent over tid.
Omkring 60 procent af madspildet sker i hjemmene — cirka 79 kilo pr. person hvert år. Den mad, verden smider ud, kunne give anslået en milliard måltider — nok, sagde O’Connor, til 1,3 måltider om dagen til hver person, der oplever sult.
Ny fremdrift fra COP31
Affaldsdagsordenen fik ny opbakning ved COP31 i Antalya, hvor IKEA Foundation den 13. november annoncerede to store initiativer. FLARE, der koordineres af World Resources Institute (WRI), vil udbrede afprøvede løsninger mod madspild i Brasilien, Etiopien, Europa, Indien, Indonesien, Kenya, Mexico og Sydafrika. FLOWER, der koordineres af Global Green Growth Institute (GGGI), vil arbejde i Indien, Indonesien, Mexico og Uganda og forbinde byer med de regioner, der dyrker deres mad.
“At mindske madtab og madspild er en presserende klimaprioritet med potentiale til at forbedre millioner af liv,” sagde Marilia Bezerra, programchef i IKEA Foundation. Fonden investerer 40 millioner euro i de to programmer. Over fire år har de løsninger, FLARE vil udbrede, potentiale til at skære udledningerne med anslået 22,6 millioner ton CO2-ækvivalent — det samme som at tage 5,3 millioner biler af vejene i et år, ifølge WRAP, en af partnerne.
Fødevarebanker er en del af den samme indsats: Medlemmer af The Global FoodBanking Network holdt 534 millioner kilo mad ude af lossepladserne sidste år, samtidig med at de brødfødte mere end 40 millioner mennesker.
Annonceringerne kom, mens COP31 selv gik i overtid lørdag, hvor forhandlerne i Antalya stadig arbejdede på en endelig aftale efter den planlagte afslutning fredag. Læs mere: COP31 kommer hjem: Hvad klimatopmødet i Antalya betyder for en bæredygtig hverdag.
Højtidstesten
Ugen falder også lige før højtidssæsonen — den tid på året, hvor husholdningernes affald topper. En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Waste af forskere fra Penn State og Ohio State University viser, at husholdninger i USA smed mad for omkring 3 milliarder dollar ud i løbet af Thanksgiving-ugen alene. Husholdninger, der var vært for et Thanksgiving-måltid, smed 78 procent mere mad ud end dem, der hverken var vært eller gæst; dem, der deltog som gæster, smed 59 procent mere ud; og dem, der gjorde begge dele, smed 140 procent mere ud.
Omkring tre fjerdedele af dem, der lavede mad til højtiden, lavede mere mad end nødvendigt, og omkring hver femte smed mad ud før måltidet blot for at gøre plads i køleskabet. Forskerne anbefaler noget praktisk: Planlæg portionerne med en online portionsberegner, og brug den mad op, der ellers ville blive smidt ud før det store måltid. Thanksgiving Day i USA falder torsdag den 26. november i år.
Materialesufficiens handler ikke om afsavn, siger ugens arrangører — det handler om at værdsætte det, der allerede findes. Et repareret apparat, en delt boremaskine, en byttet frakke og et planlagt måltid peger alle samme vej: At leve godt behøver ikke at betyde at bruge mere.
Vigtige fakta
- Datoer: Den Europæiske Uge for Affaldsforebyggelse 2026 løber 21.–29. november — den 18. udgave.
- Tema: Materialesufficiens under sloganet “Questioning our choices, Valuing our resources!”
- Fire indsatsområder: Deleøkonomi, genbrug, reparation og produkter lavet til at holde.
- Madspild og klima: Madtab og madspild forårsager 8–10 procent af de globale drivhusgasudledninger; omkring 60 procent af madspildet sker i hjemmene.
- Globalt mål: FN’s Food Waste Breakthrough sigter mod at halvere madspildet inden 2030; Japan nåede målet allerede i 2022.
- Ny finansiering: IKEA Foundation investerer 40 millioner euro i initiativerne FLOWER og FLARE, der blev lanceret ved COP31 den 13. november 2026.
- Højtidsspild: Husholdninger i USA smed mad for omkring 3 milliarder dollar ud i Thanksgiving-ugen; værter smed 78 procent mere ud end ikke-deltagere.























