Oslo: Soldater fra det norske hjemmeværn har ifølge en intern rapport opdaget, at flere kinesisk ejede biler filmede deres aktiviteter under en norsk militærøvelse ved Oslo Lufthavn – herunder indtastning af sikkerhedskoder. Det norske forsvar undersøger nu hændelsen, mens debatten om dataindsamling fra moderne biler tager ny fart. Bilernes ejerskab kan spores tilbage til det kinesiske Zhejiang Geely Holding Group via lejebilselskabet Hertz Norge.
FAKTA
- Hvad skete der: Ifølge en intern rapport fra hjemmeværnet opdagede soldater under en norsk militærøvelse ved Oslo Lufthavn, at lejede biler optog video af dem.
- Optagelserne: Video af soldaternes bevægelser og angiveligt indtastning af sikkerhedskoder på udstyr.
- Bilerne: Lejet via Hertz Norge (First Rent A Car Norway); ejerkæden ender hos kinesiske Zhejiang Geely Holding Group.
- Kontrakten: Landsdækkende rammeaftale fra juni 2024 til maj 2028 med en maksimal værdi på 350 millioner norske kroner.
- Status: Det undersøges fortsat, om og i hvilket omfang data er blevet overført via bilernes internetforbindelser.
Det rapporterede hændelsesforløb
Under en rutinemæssig sikkerhedsøvelse ved Oslo Lufthavn for få uger siden lagde hjemmeværnssoldater ifølge rapporten mærke til, at flere af de lejede biler var udstyret med kameraer, der aktivt filmede deres aktiviteter. Soldaterne observerede, at bilerne optog deres bevægelser – og at optagelserne angiveligt også fangede indtastning af sikkerhedskoder på udstyr og køretøjer.
Bilerne var lejet gennem en tredjepart, men ejerskabet kunne ifølge rapporten spores tilbage til kinesiske virksomheder. Det er endnu uvist, om data er blevet overført via bilernes indbyggede internetforbindelser, og omfanget af dataindsamlingen er stadig under undersøgelse.
Hertz Norge og den kinesiske ejerkæde
Baggrunden for bekymringen er en rammeaftale, som Forsvarets logistikkorganisation indgik i 2024 med lejebilselskabet Hertz Norge om leje af biler frem til maj 2028. Det afslørede avisen Dagens Næringsliv i september. Førsteleverandøren er First Rent A Car Norway, der driver Hertz Norge – og selskabets ejerkæde ender hos det kinesiske Zhejiang Geely Holding Group, hvis grundlægger og bestyrelsesformand Li Shufu sidder i Kinas politiske rådgivende organ CPPCC.
Moderne biler kan indsamle blandt andet GPS-positioner, kørselsadfærd og sensordata. Forsvarsmateriel har ikke villet oplyse, hvilke krav aftalen stiller til GPS, kameraer, sensorer, fjernadgang og datalagring – oplysningerne er undtaget af hensyn til nationale forsvars- og sikkerhedsinteresser. Forsvarets pressevagt har samtidig understreget, at Forsvaret ikke har et generelt forbud mod biler fra bestemte landes producenter.
Lejede biler med kameraer og sensorer er i centrum for den norske sikkerhedsdebat. (Illustration: Watan News)
Advarsler fra sikkerhedsmyndighederne
Hændelsen lander midt i en bredere europæisk debat. Norges Nasjonal sikkerhetsmyndighet (NSM) advarer i sin Risiko 2025-rapport om, at moderne køretøjer kan indsamle information gennem kameraer og sensorer, og at netværksforbindelser kan gøre det muligt at overføre data fra bilen. Både NSM og Politiets sikkerhetstjeneste (PST) har advaret mod kinesisk dataindsamling.
I Holland har efterretningstjenesten AIVD advaret ministre og topledere mod fortrolige samtaler i biler med mikrofoner og kameraer, der kan aktiveres eksternt. I Norge testede transitmyndigheden Ruter en kinesisk Yutong-elbus i en isoleret mine i projektet ”Lion Cage”, netop for at undersøge, om bussen kunne fungere som rullende overvågningsplatform.
Undersøgelse og strammere regler
Det norske forsvar undersøger nu hændelsen for at fastslå præcis, hvad der er sket – herunder om der er sket brud på sikkerhedsaftalerne med leverandøren eller på databeskyttelseslovgivningen. Norske myndigheder overvejer at stramme reglerne for leje af udstyr: specifikke klausuler om dataindsamling og -beskyttelse i fremtidige aftaler, grundigere baggrundstjek af leverandører og teknisk gennemgang af lejet udstyr for skjulte kameraer.
Konklusion
Sagen om de kinesisk ejede biler understreger de sikkerhedsudfordringer, som forbundne teknologier skaber – også i forsvarssektoren. Mens undersøgelsen skal afklare omfanget af den rapporterede dataindsamling, har hændelsen allerede sat gang i en vigtig debat om tillid til teknologi med udenlandsk ejerskab. Samme historie kan læses på vores hovedside.
