Venstre vil stramme reglerne for dansk statsborgerskab regler markant. Partiets nye integrations- og indfødsretsordfører, Marlene Ambo-Rasmussen, kræver en ny model med systematisk kontrol af ansøgernes holdninger og en skærpet indsats for at opdage tidligere domme, der hidtil er sluppet gennem systemet. Udmeldingen markerer et tydeligt kursskifte for et parti, der i årevis har stemt for de halvårlige lovforslag om tildeling af dansk statsborgerskab.
FAKTA: Det vil Venstre ændre
- Hvem: Marlene Ambo-Rasmussen, Venstres integrations- og indfødsretsordfører. Hun overtog ordførerskabet, da Lars Christian Lilleholt udtrådte af Folketinget for at blive rådmand i Odense.
- Kravet: En ny model for tildeling af dansk statsborgerskab med systematisk kontrol af ansøgernes holdninger og værdier.
- Doms-kontrol: Bedre opdagelse af tidligere domme og en grundigere baggrundskontrol af alle ansøgere, herunder styrket samarbejde med internationale politimyndigheder.
- Baggrunden: Venstre har hidtil stemt for de halvårlige lovforslag, hvor Folketinget ved lov meddeler indfødsret til nye statsborgere.
- Ordførerens linje: Hun har tidligere udtalt, at det danske pas er noget af det dyrebareste, Danmark kan uddele, og at det ikke er hvem som helst, der skal have statsborgerskab.
Strammere statsborgerskab regler: systematisk holdningskontrol
Kernen i Venstres udspil er en systematisk kontrol med ansøgernes holdninger. Partiet vil have en dybere granskning af, hvad ansøgerne står for, og hvordan de kan bidrage til det danske samfund. Det kan blandt andet omfatte interviews, referencer eller andre former for dokumentation af ansøgernes værdier.
Et dansk pas foran Dannebrog. Venstre vil have systematisk kontrol med ansøgernes holdninger, før dansk statsborgerskab tildeles. (Illustration: Watan News)
Formålet er at sikre, at nye statsborgere deler grundlæggende danske værdier, og at personer med uacceptable holdninger ikke opnår dansk statsborgerskab. Ordføreren understreger, at kontrolmekanismerne skal være både effektive og retfærdige, og at den nuværende model er utilstrækkelig til at vurdere ansøgernes loyalitet og integration.
Skærpet kontrol med tidligere domme
Udover holdningskontrollen vil Venstre sikre, at ansøgeres tidligere domme ikke længere kan undgå at blive opdaget. Den nuværende proces for at afdække straffeattester og domme skal styrkes markant, og samarbejdet med internationale politimyndigheder skal intensiveres for at få et fuldt overblik. Venstre har tidligere fremlagt en udvisningsreform sammen med blandt andre Ambo-Rasmussen, der skal sende flere kriminelle udlændinge hjem — udspillet om statsborgerskab ligger i forlængelse af den linje.
Partiet ønsker et system, der proaktivt identificerer potentielle risici, og som genskaber tilliden til hele tildelingsprocessen. Kravet er et direkte svar på bekymringer om, at systemet i dag kan have smuthuller, der tillader uønskede personer at blive danske statsborgere.
Venstres nye kurs
Venstre har traditionelt været en del af de politiske flertal, der to gange om året vedtager lovforslag om meddelelse af dansk indfødsret. Skiftet i retorik og krav indikerer en intern erkendelse af, at den hidtidige tilgang kan have haft utilsigtede konsekvenser. Allerede i 2021 indgik regeringen sammen med blandt andre Venstre en indfødsretsaftale, der betyder, at udlændinge med en fængselsdom ikke kan optages på et lovforslag uden særlig dispensation fra Folketingets Indfødsretsudvalg.
Ambo-Rasmussens udmelding viderefører den linje. Da hun blev integrations- og indfødsretsordfører, udtalte hun, at hun vil kæmpe for at sige fra over for indvandrere, der ikke lærer dansk eller sætter koranen over grundloven. Læs den fulde historie på Watan News’ hoveddomæne.
Bred politisk debat venter
Med Venstres udmelding er der lagt op til en intens politisk debat om fremtidens statsborgerskabslovgivning. Det bliver afgørende at se, hvordan de øvrige partier reagerer, og om der kan samles et bredere flertal for strammere regler. Kritikere vil formentlig rejse spørgsmål om, hvordan “uacceptable holdninger” defineres i praksis, og om en systematisk holdningskontrol kan forenes med retssikkerheden.
Implementeringen af nye kontrolmekanismer vil desuden kræve betydelige ressourcer og kan medføre længere sagsbehandlingstider for ansøgere. De gældende regler for dansk indfødsret omfatter i dag blandt andet indfødsretsprøven, der blev indført i 2005, hvor ansøgere skal svare korrekt på 32 ud af 40 spørgsmål om dansk kultur, historie og samfundsforhold.
Konklusion
Venstres nye indfødsretsordfører Marlene Ambo-Rasmussen har sat en ny dagsorden for partiets politik på statsborgerskabsområdet. Med krav om systematisk kontrol med ansøgernes holdninger og en skærpet indsats for at opdage tidligere domme signalerer Venstre et ønske om en mere stringent og sikker proces. Skiftet kan blive en potentiel vending i den danske integrations- og udlændingepolitik — og det vil utvivlsomt blive genstand for intens politisk debat i den kommende tid.
