Et rekordlavt niveau efter fire årtier
Brasilien er ankommet til COP31 i Antalya med en sjælden god nyhed for verdens skove. Ifølge satellitdata fra Brasiliens nationale institut for rumforskning (INPE) faldt rydningen af Amazonas til 3.335 kvadratkilometer mellem august 2025 og juli 2026 — det laveste årlige tal, siden satellitovervågningen begyndte i 1988.
Tallet er 41,8 procent lavere end de 5.731 kvadratkilometer, der blev registreret i den foregående 12-måneders periode, og det slår det tidligere rekordlave niveau på 4.571 kvadratkilometer fra 2011–12. INPE’s satellitprogram PRODES, der bredt betragtes som det mest nøjagtige mål for tropisk skovrydning, registrerede også rekordlav rydning i den nærliggende Cerrado-savanne, hvor rydningen faldt med 23,8 procent til 5.516 kvadratkilometer — det laveste siden den serie begyndte i 2001. Regeringen bemærker, at Amazonas-tallet fortsat er et skøn, indtil INPE offentliggør sin konsoliderede rate.
Tallene betyder noget, fordi de viser, at det er muligt at stoppe skovrydningen. Den årlige rydning af Amazonas oversteg regelmæssigt 10.000 kvadratkilometer i tidligere årtier og toppede med næsten 30.000 kvadratkilometer i midten af 1990’erne. Brasiliens regering siger, at skovrydningen er faldet med omkring 71 procent siden 2023, og præsident Luiz Inácio Lula da Silva har lovet at stoppe ulovlig skovrydning senest i 2030.
Hvad køreplanen mod skovrydning faktisk gør
Sammen med tallene offentliggjorde Brasilien i begyndelsen af november to globale køreplaner i Brasília — én for udfasning af fossile brændsler og én for at stoppe skovrydningen — og præsenterede skovkøreplanen formelt på COP31 den 5. november. Køreplanen for at stoppe og vende skovrydning og skovforringelse senest i 2030 skal omsætte det løfte, som 145 regeringer gav på COP26 i 2021, til praktisk handling.
Køreplanen sætter prioriteter på tre områder: at styrke nationale indsatser for at bevare, bæredygtigt forvalte og genoprette skove; at forbedre internationalt samarbejde om overvågning, kapacitetsopbygning, handel og håndhævelse; og at mobilisere og bedre samordne offentlig og privat finansiering. Den anerkender, at beskyttelse af skove kræver, at man tackler forringelse sideløbende med rydning, støtter bæredygtig skovforvaltning og anerkender oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder og lederskab.
Det er vigtigt at være præcis om, hvad dokumentet ikke er. Køreplanen skaber ingen nye bindende forpligtelser og ingen ny forhandlingsproces. Den er frivillig og ikke bindende i sin form. Dens succes vil afhænge af, om regeringer, virksomheder og andre aktører omsætter dens anbefalinger til konkrete politikker, investeringer og handling.
På COP31’s første dag sagde COP30-præsident André Corrêa do Lago, at køreplanen var et implementeringsdokument, og at der var brug for institutioner til at hjælpe lande med at udvikle deres egne køreplaner. Han bemærkede, at UNEP, Fødevare- og Landbrugsorganisationen og FN’s Udviklingsprogram klart havde støttet den.
Pengespørgsmålet: at betale lande for at lade skoven stå
Finansiering er fortsat den centrale hindring. Ifølge FN’s Miljøprogram skal den årlige skovfinansiering stige fra omkring 84,5 milliarder amerikanske dollar i 2023 til mere end 300 milliarder dollar i 2030 — et hul på over 200 milliarder dollar om året.
En mekanisme, der drøftes i Antalya, er Tropical Forest Forever Facility (TFFF), der blev lanceret på COP30 i Brasilien. Faciliteten skal opbygge en investeringsfond på 125 milliarder dollar, hvis afkast belønner tropiske skovlande for at lade skoven stå, så berettigede lande kan modtage op til 4 dollar pr. hektar stående skov om året, og mindst 20 procent af betalingerne går til oprindelige folk og lokalsamfund.
Otte lande har indtil videre lovet omkring 7,8 milliarder dollar, mere end 65 lande har tilsluttet sig initiativet, og 34 finansielle institutioner har udtrykt støtte. Faciliteten sigter mod at være i drift i 2027, med de første udbetalinger muligvis i 2028–29. På COP31 er opmærksomheden rettet mod, om regeringerne kan lukke det resterende hul op til målet på 10 milliarder dollar ved udgangen af 2026. Watan News har rapporteret om facilitetens afgørende uge i Antalya i sin COP31 Naturdag-foromtale.
Hvad man skal holde øje med i Antalya i denne uge
Skove bliver på COP31’s dagsorden hele ugen. Onsdag den 12. november afholdes sessionen “Forests Forward: Catalyzing Momentum Towards the Global 2030 Forests Goal” fra kl. 10.00 til 11.00 i WWF/IUCN-pavillonen i den blå zone, hvor ny forskning om skovenes værdi præsenteres. Mandag den 17. november — COP31’s naturdag — finder det officielle sidearrangement “Forests Roadmap: From Milestone to Movement” sted fra kl. 11.30 til 13.00 i det røde rum, og organisationen Plant-for-the-Planet afholder “Confronting the Global Forest Emergency” i den tyske pavillon fra kl. 10.30 til 11.30.
Plant-for-the-Planet, som har en delegation i Antalya, der arbejder for skovbevarelse, genopretning og unges deltagelse, bemærker, at verden stadig mistede 7 millioner hektar skov i 2025. Dens krav på COP31 omfatter at sikre 10 milliarder dollar til skovfaciliteten ved udgangen af 2026 og at opskalere skovfinansieringen, samtidig med at subsidier, der skader skovøkosystemer, udfases.
Mangrover er også en del af skovhistorien på COP31. En policybrief offentliggjort den 6. november af Global Mangrove Alliance, hvis arbejdsgruppe omfatter IUCN, Conservation International, The Nature Conservancy, Wetlands International og Pew Charitable Trusts, beskriver, hvor mangrover har de stærkeste indgange i FN’s klimaproces — herunder tilpasningsindikatorer, blåt kulstof under artikel 6 og den anden globale statusopgørelse — og opfordrer regeringer til at omsætte mangrovemål til overvågnings- og finansieringsplaner.
Hvorfor skove afgør 1,5-gradersmålet
Skove er blandt de få klimaløsninger, der findes i stor skala i dag. Kun naturen kan optage og lagre kulstof i det omfang, der er nødvendigt for at vende tilbage til en 1,5-graders kurs, og verden har forpligtet sig til at stoppe og vende skovrydningen senest i 2030. Men det løfte er kun så stærkt som dets levering: køreplanen, finansieringsfaciliteten og rekordtallene fra Brasilien peger alle i samme retning, men ingen af dem planter et eneste træ alene.
Derfor beskrives COP31 som en implementerings-COP. Prøven i Antalya er ikke, om regeringerne kan blive enige om, at skove betyder noget — det blev afgjort i Glasgow i 2021 — men om pengene, overvågningen og det politiske ejerskab nu følger med. Lederne på topmødet markerer også øjeblikket symbolsk: den 11. november, Tyrkiets nationale skovrejsningsdag, planter verdens ledere træer sammen i COP31’s Fredsskov i Antalya.
FAKTA
- Rydning af Amazonas 2025–26: 3.335 km², et fald på 41,8 % — lavest siden 1988 (INPE PRODES).
- Tidligere rekordlavt niveau: 4.571 km² i 2011–12; toppen var næsten 30.000 km² i midten af 1990’erne.
- Cerrado-savannen: 5.516 km² ryddet, lavest siden 2001, et fald på 23,8 %.
- Køreplanen: Brasiliens COP30-formandskabs køreplan for at stoppe og vende skovrydning senest i 2030, præsenteret på COP31 den 5. november 2026; frivillig, ingen nye bindende forpligtelser.
- Skovfinansiering: TFFF har omkring 7,8 mia. dollar i løfter mod et mål på 10 mia. dollar ved udgangen af 2026; UNEP siger, at skovfinansieringen skal overstige 300 mia. dollar om året i 2030.
- Skovtab i 2025: 7 millioner hektar på verdensplan, ifølge Plant-for-the-Planet.
