Frankrig beskylder Irans Revolutionsgarde for et cyberangreb på supermarkeder, der i oktober saboterede køle- og fryseanlæg i omkring 700 franske butikker. Udenrigsminister Jean-Noël Barrot kaldte mandag angrebet for »hidtil uset i omfang og aggressivitet« og lovede sanktioner på europæisk plan, mens Iran tirsdag afviste anklagen som »grundløs og fjendtlig«.
Læs denne historie på Watan News:
FAKTA
- Natten mellem den 11. og 12. oktober 2026 tog hackere fjernkontrol over internetforbundne kølestyringer i omkring 700 franske forretninger, herunder supermarkeder, slagtere og fødevarevirksomheder.
- Angriberne tændte for køleanlæggenes afrimningsfunktion og drev temperaturerne op – i nogle tilfælde fra under minus 20 grader til over 50 grader. Store mængder friske og frosne varer gik tabt, og køleudstyr brød i brand i mindst 15 tilfælde.
- Frankrigs regering udpegede mandag den 9. november Irans Islamiske Revolutionsgarde som ansvarlig. Ifølge det franske cybersikkerhedsagentur ANSSI stod cyberenheden Shahid Kaveh bag angrebet.
- Skaderne opgøres til tocifrede millionbeløb i euro. Alene Intermarché fik ramt mindst 300 butikker, inklusive kædens Netto-butikker.
- Anklagemyndigheden i Paris har åbnet en formel efterforskning mod lederen af Shahid Kaveh og hans to stedfortrædere og har anmodet om internationale arrestordrer.
- Iran afviste tirsdag den 10. november anklagen. Frankrig har indkaldt Irans ambassadør og vil søge sanktioner mod de ansvarlige på europæisk plan.
Cyberangreb på supermarkeder: Sådan foregik angrebet
Angrebet ramte natten mellem den 11. og 12. oktober. Hackerne koblede sig fjernt til supermarkedernes køleskabe og frysere og hævede temperaturen ved at tænde for afrimningscyklusserne, ifølge CNN’s franske søsterkanal BFMTV. Det førte til tab af store mængder friske og frosne varer, og i nogle tilfælde brød køleudstyret i brand.
Angriberne overtog kontrollen med online-systemer fra den danske teknologivirksomhed Danfoss og den italienske producent Dixell, som styrer temperaturen i supermarkedernes køleanlæg. Ifølge Frankrigs nationale cybersikkerhedsagentur ANSSI drejede det sig om internetforbundne kølestyringer, herunder Danfoss’ AK-SM- og AK-SC-systemer og Copelands Dixell XWEB-serie, som gør det muligt at overvåge temperaturer og styre udstyret på afstand.
Køle- og fryseanlæg i et supermarked. Arkivfoto.
Hvorfor Frankrig peger på Revolutionsgarden
Frankrigs udenrigsminister Jean-Noël Barrot sagde mandag den 9. november på sidelinjen af et G7-møde i Paris, at regeringen med sikkerhed kan fastslå, at Irans Islamiske Revolutionsgarde stod bag angrebet. Han beskrev det som det første omfattende cyberangreb med sabotage som formål på fransk territorium og som »et alvorligt angreb på nationens interesser og på det franske folks sikkerhed«.
ANSSI peger på fire indikatorer, der knytter angrebet til Shahid Kaveh, en offensiv cyberenhed under Revolutionsgardens elektroniske og cybermæssige center: infrastrukturens karakteristika, signaturværktøjer, et propagandaorgan med tilknytning til Shahid Kaveh, som videreformidlede angrebet, og spor af persisk i angrebets infrastruktur. Frankrigs computerberedskab CERT-FR tilskriver i sin rapport CERTFR-2026-CTI-009 angrebene til Shahid Kaveh og en anden enhed, Shahid Shoostari, som begge opererer inden for Revolutionsgardens cybercenter.
Anklagemyndigheden i Paris, ledet af statsadvokat Laure Beccuau, har åbnet en efterforskning mod lederen af Shahid Kaveh, hans to stedfortrædere og andre ansvarlige. Som bevis nævner anklagemyndigheden »brugen af farsi og IP-adresser, der peger på enheder i Iran«. Frankrigs cyberkrise-koordinationscenter, som samler cybersikkerhedsagenturet, efterretningstjenesterne og cyberforsvaret, kaldte angrebet »en hidtil uset kampagne i omfang og aggressivitet«.
Iran afviser anklagen
Irans udenrigsministerium afviste tirsdag anklagen og kaldte den »grundløs og fjendtlig«. Ministeriet sagde, at anklagen er »tænkt til at aflede offentlighedens opmærksomhed fra Frankrigs destruktive politik over for Iran«, og at Teheran »ikke vil tøve med at træffe de nødvendige og passende foranstaltninger for at beskytte sine nationale interesser og sikkerhed«.
Adspurgt tirsdag om Irans svar, og hvordan Frankrig kan være sikker på, at angrebet var iransk, sagde Barrot, at Frankrig har fastslået »med sikkerhed«, at Revolutionsgarden stod bag, men at han ikke vil afsløre, hvordan man er nået til den konklusion. Han sagde, at Revolutionsgarden »selvfølgelig« vil benægte ansvaret, fordi »de frygter det svar, vi kan give, og som vi vil give«. Frankrig udelukker »intet« og vil træffe »alle foranstaltninger – herunder dem, vi ikke offentliggør – som vi anser for forholdsmæssige og nødvendige«, sagde Barrot.
Skader for tocifrede millionbeløb
Omkring 700 supermarkeder ejet af kæder som Intermarché, Système U og E.Leclerc blev ramt, ifølge The Times. Intermarchés administrerende direktør Thierry Cotillard vurderede skaderne til »tocifrede millionbeløb i euro« på landsplan. Intermarché oplyste, at mindst 300 af kædens butikker og dens Netto-butikker var berørt. Tonvis af mad måtte smides ud, efter at temperaturen i køle- og fryseanlæggene steg til op mod 50 grader.
ANSSI’s generaldirektør Vincent Strubel fortalte den 21. oktober franske senatorer, at indtrængen var blevet mulig på grund af »elementære sikkerhedsfejl« og svage adgangskoder på internetforbundet udstyr. Svaghederne gav angriberne adgang til styringerne uden at skulle bryde avancerede forsvar ned.
| Angreb | Hvornår | Omfang | Status |
|---|---|---|---|
| Frankrig | 11.-12. oktober 2026 | Omkring 700 forretninger | Frankrig beskylder Revolutionsgardens Shahid Kaveh |
| Sverige, Belgien og Irland m.fl. | Begyndelsen af november 2026 | Et mindre antal butikker | Uklar sammenhæng – ingen har påtaget sig ansvaret |
Lignende angreb i andre europæiske lande
Et lignende cyberangreb ramte supermarkeder i Sverige, Belgien og Irland tidligere i november, og ifølge The Times også i syv andre europæiske lande. Det er fortsat uklart, om hændelserne hænger sammen med angrebet i Frankrig. Ingen har påtaget sig ansvaret for angrebene i de andre europæiske lande, og ingen officiel kilde har foreløbig kædet dem sammen med det franske angreb. The Times skriver, at angrebet i Frankrig vækker mistanke om, at Iran også kan stå bag den nye bølge, som blandt andet har ramt et mindre antal britiske kødleverandører.
Angrebet kommer i en periode med øget spænding. Kort efter at USA og Israel indledte angreb mod Iran i slutningen af februar, udsendte det amerikanske efterretningsvæsen en række private advarsler til amerikanske virksomheder og myndigheder om truslen fra mulige iranske cyberangreb, ifølge nationale sikkerhedskilder og notater, som CNN har set.
Hvad sker der nu
Frankrig har indkaldt Irans ambassadør og vil søge sanktioner mod de ansvarlige på europæisk plan. Anklagemyndigheden i Paris har åbnet en formel efterforskning og har anmodet om internationale arrestordrer for lederen af Shahid Kaveh og hans to stedfortrædere. Frankrigs regering understreger, at den ikke udelukker nogen forholdsmæssige modforanstaltninger – herunder tiltag, den ikke vil offentliggøre.
Det skal understreges, at der er tale om en regeringsattribution, ikke en domstolsafgørelse: Frankrigs anklage bygger på efterretningstjenesternes og anklagemyndighedens vurderinger, mens Iran afviser ethvert ansvar. Sagen rejser samtidig spørgsmål om sikkerheden i internetforbundne industrielle styringer, som bruges i supermarkeder over hele Europa.
